mandag den 25. oktober 2010

En naturkatastrofe der igen rammer Burma, men får meget lidt opmærksomhed



Jeg hørte kort i radioen, om en cyklon der skulle have ramt Burma – uden videre information. Der bliver jeg straks nysgerrig, for kan det virkelig være rigtigt at Burma igen bliver ramt?
Og svaret var ja; jeg har undersøgt nyhedsmediernes internetsider og har fundet den samme artikel på bl.a. både tv2.dk og jp.dk – en artikel der er meget fattig på oplysninger.Link til tv2.dk's artikel - kilde: ritzau

Den information jeg hidtil har kunnet støve op, beskriver at der er mindst 27 dræbte og 15 savnede burmanere. Oven i hatten er der 2800 ødelagte huse plus regeringsbygninger og to broer, skriver Ritzau som har fået information fra en radiostation i Burma. Cyklonen ramte Rakhine, en stat der ligger på den vestlige kyst af landet. Jeg har lavet et kort her:

Cyklonen har fået navnet Giri og ramte Rakhine den 22. oktober 2010. Det ser ud til, ud fra de oplysninger jeg har kunnet finde, at denne cyklon var langt mindre, end den der ramte Burma i maj, 2008 hvor over 140.000 mennesker mistede livet og et unævneligt tal af mennesker blev ramt.


e! Science News skriver at ud fra NASAs sattelitbilleder, kan de ses at cyklonen skulle have med den store mængde regn som den bærer med sig oven i de kraftige vinde, forårsager en bl.a. jordskred. Men som cyklonen bevæger sig over land, vil den aftage undervejs og "blot" give en massiv masse nedbør.
e! Science News artikel 21. oct - 2010
Ved cyklonen i 2008 fik regeringen overstrømmende kritik af omverdenen bl.a. fordi at, de ikke advarede befolkningen før cyklonen ramte, at de var nærige med at oplyse omfanget af skader og sidst men absolut ikke mindst, fordi de tøvede med at lade nødhjælpen komme over grænserne, som blandt andre var Dansk Rødekors.
– Hvordan mon de tackler situationen denne gang?


- Christina


English summary:

At October 22nd 2010, a new cyclone named Giri hit Burma in the area of the state Rakhine. The cyclone is characterized to have a power that is similar to category 4 in the 6 category scale. At least 27 people was killed and 15 missing and about 2800 houses are destroyed plus a couple of bridges etc…
Regarding to the last cyclone in 2008, the government received worldwide complaints and displeasure of their way of tackling the crisis. I am kind of looking forward to see how they will handle the situation this time? 

3 kommentarer:

  1. Hej Christina. Ja, Burma er sandelig udsat for meget, også fra naturens side. Men hvorfor er det egentlig, at Burma bliver ramt af cykloner? Er der i øvrigt nyt om konsekvenserne af Giri? Du skriver noget om jordskred. Ved du mere om det? Er regnskoven f.eks. fældet i det område, hvor cyklonen har ramt? Jeg ved ikke noget om det område. Spændt på at få mere at vide.
    Mange hilsner fra Ellen

    SvarSlet
  2. Hej Ellen.
    Burma grænser op til bl.a. Indien, Kina og Thailand. Med det siges der jo så, at det er et land der ligger i et tropisk klimabælte.
    Første "must" for at en cyklon bliver dannet, er at havet skal have en temperatur over 26 grader, skriver dmi.dk.
    Under disse varme forhold, opstår nemt tordenvejr og når dette driver ind over den varme havoverflade, skabes der et lavtryk, hvor den varme luft stiger til vejrs og den kolde luft oppefra bliver suget ned. I dette møde skabes vindene og bliver denne sky, f.eks., ved med at bevæge sig over det varme vand, bliver vindene kraftigere og kraftigere til den udvikler sig til en cyklon eller lignende.

    Når cyklonen rammer land, bliver den oftest fulgt op af vandet, der efter vindens hærgen kan oversvømme store områder. Dette går, naturligvis, ud over kystlandene, hvilket Burma kategoriserer sig ind under.

    Man bruger Saffir-Simpson skalaen, der bruges til at inddele både cykloner, tyfoner m.fl. i kategorier efter deres styrke. Der bruges kategorierne 1-5, hvor Giri havde en styrke der svarede til kategori 4.

    Og omkring dit spørgsmål til om der var nye informationer omkring konsekvenserne af den seneste cyklon, ligger jeg et nyt indlæg ind, som du kan læse…

    SvarSlet
  3. Hej Christina.
    Jeg blev lidt klogere, men jeg tror det ville være lettere for mig at forstå, hvis jeg også havde nogle figurer at få det forklaret ud fra. Og jeg er stadig ikke helt klar over, hvordan et tordenvejr kan blive så voldsomt. Kan det også ske her i Danmark?
    Men tak for dit indlæg.
    Bedste hilsner fra Ellen

    SvarSlet