fredag den 29. oktober 2010

Regeringen i Burma skulle antageligt være de nye helte... ?

I mit sidste indlæg omkring cyklonen, der ramte Burma den 22. oktober 2010, satte jeg spørgsmålstegn ved, hvordan regeringen i Burma ville håndtere situationen denne gang…
Jeg har fundet en kilde, der besvarer mit spørgsmål nogenlunde;
U-landsnyt.dk skriver, at regeringen denne gang muligvis har begrænset antallet af døde og tilskadekomne, ved at sende advarsler ud et døgn før cyklonen skulle ramme land. Det har givet mange folk chancen for at forberede sig mener Folkekirkens Nødhjælp. (U-landsnyt.dk's kilde)
En medarbejder af Folkekirkens Nødhjælp, som befinder sig i Burma, fortæller at det ramte område heldigvis var forholdsvis tyndt befolket. ”Ellers kunne det være gået meget værre” siger hun.
Oprindeligt var cyklonen kraftigere end Nargis der ramte Burma i 2008, men den mistede heldigvis en del kraft, da den ramte det bjergrige kystområde i det nordvestlige Burma.


Regeringen har i samarbejde med NGOere, som er nogle ”non-governmental organizations” , oprettet 15 midlertidige lejre til de der har fået ødelagt deres hjem.

Det er dejligt at høre, at der bliver gjort noget fra regeringens side af. Er det mon fordi de har noget de skal leve op til, efter sidste gang?

- Christina

3 kommentarer:

  1. Det er da et relevant spørgsmål. Måske har regeringen også en dagsorden i forhold til det forestående valg?
    Kan I fortælle mig noget om, hvor udbredt NGO-arbejde er i Burma? Det er interessant at et så lukket land som Burma tillader NGO'erne adgang. Ved i hvilke NGO'er regeringen med samarbejder med og om der er stillet nogle krav eller begrænsninger i forhold til arbejdet?
    Mvh Nina

    SvarSlet
  2. Hej Nina...
    Men hensyn til dit spørgsmål om NGO-arbejderne, er det svært at svare på ud fra hvad der er at finde på nettet. Men eftersom at NGO'erne har en hel hjemmeside kun om deres arbejde i Burma eller "The Golden Land" som de selv kalder det, går jeg ud fra at de har en del arbejde i Burma..
    Et personligt gæt er at, grunden til at de får adgang til et så lukket land som Burma, som du selv skriver, er fordi det er en "non-profit/non-religious/non-political - organization etc... Dvs. at de intet andet vil, end at hjælpe befolkningen på områder som regeringen ikke føler sig truet på og dermed ikke føler sig truet af dem...

    SvarSlet
  3. Hej Christina. Jeg har jo en svaghed for cykloner, som du vel efterhånden har fundet ud af! Du skriver, at Giri mistede kraft, da den kom ind over et bjergrigt område. Hvordan det? Hvor kommer kraften da fra?
    Bedste hilsner fra Ellen

    SvarSlet